Gå til hovedinnhold

Denne stillingen har utløpt

Dyrlæge til diagnostisk laboratorium

Arbeidsgiver
DTU Aqua
Sted
Lyngby
Søknadsfrist
8. feb. 2023

Vis mer

Sektor
Havbruk og oppdrett
Rolle
Annet
Stillingstype
Fast

Stillingsopplysninger

Sektion for fiske- og skaldyrssygdomme søger en dyrlæge eller lignende med lyst til at arbejde med diagnostik og overvågning af sygdomme i akvakultur. Vores mission er målrettet at arbejde med overvågning og forbedring af helse og velfærd hos dyr i akvakultur, og vi søger en som vil indgå i vores team af forskere, dyrlæger og laboranter. Vi har samarbejde med laboratorier og akvakultur producenter i ind- og udland, og vi ønsker en person som har lyst at arbejde med udvikling af akvakultur også i et internationalt perspektiv og med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling.

Vi har højt fokus på faglighed og arbejder under akkreditering.

Stillingen er knyttet til vores diagnostiske laboratorium med opretholdelse af vores funktion som nationalt og internationalt referencelaboratorium. Arbejdsopgaverne vil i nogen grad afhænge af kompetencer, og der vil være mulighed for videre uddannelse til eks auditør eller speciel patolog.

Arbejdsområderne omfatter:

  • Arbejde med diagnostik af fiske- og krebsdyrsygdomme, herunder modtagelse af materiale, oprettelse og besvarelser af diagnostiske sager samt håndtering af henvendelser fra kunder fra ind- og udland.
  • Arbejde i laboratoriet, primært med fokus på fisk og cellekulturer til diagnostiske undersøgelser
  • Hjælpe med diagnostiske opgørelser til f.eks. myndigheder
  • Være kvalitetskoordinator for kvalitetssystemet i samarbejde med sektionens dokumentansvarlige.
  • Deltagelse i forskningsprojekter omhandlende i kontrol, diagnose, identifikation og karakterisering af fiskepatogener med speciel fokus på lovomfattede sygdomme i fisk
  • Hjælpe med epidemiologiske analyser og risikovurderinger for introduktion og opståen af nye fiskesygdomme i Danmark og Europa.
  • Organisere of forberede årlige møder og workshops for de nationale reference laboratorier for fisk- og krebsdyrssygdomme i Europa
  • Arbejde med rapportering af indsamlet data om fiskesygdomme i Europa
  • Indgå i gruppen, der laver og udsender præstationsprøvninger i fiskesygdomme herunder databehandling og rapportskrivning
  • Hjælpe med at arrangere samt deltage i træningskurser og internationale missioner

Vores forventninger til dig
Vi søger en person med veterinær eller lignede uddannelse inden for medicin/biologi/naturvidenskab med kendskab til sygdomme og sygdomsudvikling.

Vi søger en person med følgende kompetencer:

  • Lyst til at arbejde med helse og velfærd hos dyr i akvakultur
  • Opsøgende, udadvendt og problemløsningsorienteret
  • Evne til at samarbejde i grupper, men også til at arbejde selvstændigt med opgaver
  • Serviceminded og har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk
  • Lyst til at arbejde med mange forskelligartede opgaver, både praktiske og administrative
  • Fleksibel og hurtig til at sætte dig ind i nye ting.

Du skal kunne identificere dig med sektionens mission om at arbejde målrettet med forbedret overvågning og helse og velfærd hos dyr i akvakultur i et bæredygtigt perspektiv.

Følgende kvalifikationer vil tillige være en fordel:

  • Kendskab til sygdomme i akvakultur
  • Erfaring med diagnostisk arbejde (for eksempel cellekulturer, ELISA og PCR)
  • Godkendt forsøgsdyrskursus
  • Kendskab til regneark og databaser f.eks. journalsystemer i LIMS
  • Kendskab til arbejde med kvalitetssikring og akkreditering inden for ISO systemet

Vi tilbyder
I sektionen bliver du del af et team som brænder for arbejdet med at overvåge og forbedre helse og velfærd hos dyr i akvakultur. Du får rig mulighed for at arbejde selvstændigt med udvikling af diagnostik og kvalitetssikring. Afhængig af interesser, vil du kunne indgå i forskningsprojekter og i opsætning og håndtering af eksperimenter i vore akvariefaciliteter. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med mange spændende opgaver, og dygtige kolleger.  Vi sætter faglighed højt, og er samtidig et inkluderende arbejdsmiljø med stor diversitet i nationaliteter og uddannelse. Du får en bred kontaktflade både internt i sektionen og udadtil nationalt og internationalt f.eks med Fødevarestyrelsen, danske og udenlandske dyrlæger samt andre laboratorier i ind- og udland.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Indplacering vil ske på baggrund af dine kvalifikationer.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. marts 2023 eller snarest derefter. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 8. februar 2023. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Britt Bang Jensen, tlf: 93 51 89 48, email: abrj@aqua.dtu.dk, eller seniorrådgiver Tine Moesgaard Iburg, tlf: 93 51 14 61, e-mail: timi@aqua.dtu.dk.

Læs mere om sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme her: https://www.aqua.dtu.dk/om_dtu_aqua/organisation/faglige_sektioner/sektion-fiske-skaldyrsygdomme

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Om sektionen
Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme yder forskningsbaseret rådgivning og er på forkant med udvikling af diagnostiske værktøjer og forebyggende tiltag af sygdomme hos fisk, toskallede bløddyr og krebsdyr. På sektionen arbejder vi med vært-patogen-interaktioner, sygdomsprofylakse og patogenkarakterisering.

Endvidere er sektionen udpeget som EU's referencelaboratorium for fiske- og krebsdyrsygdomme og som referencelaboratorium for fiskesygdommen viral hæmorragisk septikæmi (VHS) for Verdensorganisationen for Dyresundhed.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.400 studerende og 5.800 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Firma

Sektion for Fiske- og Skaldyrssygdomme yder forskningsbaseret rådgivning og er på forkant med udvikling af diagnostiske værktøjer og forebyggende tiltag af sygdomme hos fisk, toskallede bløddyr og krebsdyr. På sektionen arbejder vi med vært-patogen-interaktioner, sygdomsprofylakse og patogenkarakterisering.

Endvidere er sektionen udpeget som EU's referencelaboratorium for fiske- og krebsdyrsygdomme og som referencelaboratorium for fiskesygdommen viral hæmorragisk septikæmi (VHS) for Verdensorganisationen for Dyresundhed.

Få jobbvarsler

Opprett et jobbvarsel og få tilpassede jobbanbefalinger rett i innboksen din.

Opprett varsel